|
Udbredelse
Knopsvanen opholder sig i
Danmark hele året, men sidst på efteråret ankommer desuden trækkende
knopsvaner fra bl.a. Polen, Sverige og det østlige Tyskland. Svanerne
overvintrer i Danmark og flyver til ynglestederne i februar-marts. I
2000 var der mere end 53.000 overvintrende knopsvaner, især i den
østlige del af landet og i Limfjorden. Allerede i slutningen af juni
samles et meget stort antal knopsvaner i Danmark for at fælde
svingfjerene.
Knopsvanen fælder alle svingfjerene på een gang og er ude af stand til
at flyve
indtil nye fjer er vokset ud
6-7 uger efter.
Levevis
De overvintrende knopsvaner
opholder sig ved de lavvandede kyster og i fjorde, hvor der er et
rigeligt bunddække af vandplanter. Disse områder bruges også i
juli-august, hvor svanerne fælder deres svingfjer.
Tidligere var de ynglende
knopsvaner i Danmark hovedsageligt at finde ved søer, men på grund af
for høje niveauer af næringssalte i søerne har vandplanterne fået
dårlige vækstvilkår, og derved er knopsvanernes fødegrundlag væk.
Knopsvanerne yngler derfor overvejende i fjorde og ved lavvandede
kyster.
Især i fældningsperioden,
hvor svanerne ikke kan flyve, er de meget følsomme overfor
forstyrrelser.
Knopsvanen lever af
vandplanter, især ålegræs og alger som søsalat der græsses i lavvandede
områder. Nogle steder ses knopsvaner dog også græssende på
vinterafgrøder.
Den bliver 150 cm lang og er Danmarks største fugl. Knopsvanen var ved
at blive udryddet, men totalfredning har medført, at den nu findes
ynglende i enhver større dansk sø.
Knopsvanerne er meget
territoriehævdende og jager alle andre dyr og fugle væk.
Så blishønsene er også nødt
til at flytte sig, når svanerne vil fouragere på samme sted.
Men de flytter sig som
regel ikke ret langt væk, da selv er meget aggressive over for andre
svømmefugle og ænder |